Kom nu Danmark – minimum rettigheder til alle lønmodtagere i DK

Jeg vil gerne slå et slag for en generel joblov i Danmark, der sikrer enhver lønmodtager i DK et minimum af rettigheder – også på andre områder end barsel og ligestilling.

Et “enten eller”?!

Jeg har endnu til gode at høre et godt argument for, hvorfor funktionærer i Danmark skal stilles bedre end buschauffører i samme land. Hvad er grunden til, at vi som kollektivt samfund har besluttet at vedtage en række mindste rettigheder for nogle lønmodtagergrupper som eksempelvis funktionærer, og samtidig besluttet IKKE at indføre samme mindste rettigheder for andre lønmodtagergrupper som eksempelvis rengøringspersonale.

EKSEMPEL:

En ansat kontorassistent eller butiksassistent, der har mere end 8 timer om ugen, og i øvrigt lever op til funktionærlovens betingelser, er altid garanteret et lovbestemt opsigelsesvarsel på henholdsvis 14 dage, 1 måned, 3 måneder og så fremdeles.

En rengøringsassistent kan derimod lovligt “aftale” med sin arbejdsgiver, at vedkommende kan opsiges med et opsigelsesvarsel på 1 dag.

Mindsteløn eller ej?

Jeg taler stadig med danskere der er af den overbevisning at der findes en lovfæstet mindsteløn, men dette er ikke tilfældet. Man kan lovligt aftale en hvilken som helst løn med sin arbejdsgiver. Der er selvfølgelig nogle undtagelser, så som aftalelovens § 36:

§ 36. En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler.

Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.

I visse situationer kan domstolene med udgangspunkt i § 36, vælge at tilsidesætte en aftale som urimelig, og det betyder altså også at en aftale om en meget lav løn, kan tilsidesættes. Det er dog også vigtigt at huske, at denne begrænsning ikke er lovfæstet, så det er op til dommeren at vurdere hvornår en sådan aftale er urimelig.

Hvad med fagforeninger og overenskomster – de sikrer da mindsteløn?

Det er korrekt, at arbejdsmarkedets parter i det vi kalder den danske model, i frihedens navn har været i stand til at vedtage kollektive aftaler der sikrer nogle lønmodtagergrupper mindste rettigheder udover lovgivningen. De lønmodtagere der falder udenfor en sådan kollektiv aftale (overenskomst), er i mange tilfælde overladt til deres egen forhandlingsevne/styrke overfor arbejdsgiveren.

Det er også rigtigt, at rigtig mange fagforeninger kæmper for bedre lovgivning og ikke mindst bedre rettigheder for deres medlemmer. Sådan som arbejdsmarkedet ser ud i dag, er det dog min påstand, at selv om man er medlem af en fagforening (hvor god den end måtte være), så er det ingen garanti. Her er et par eksempler på medlemsskab af fagforening, hvor der ikke er mindsteløn garanteret:

• Medlem af fagforening, men arbejdsgiver er ikke underlagt kollektive aftaler.

Betyder det så at fagforeningen ikke gør noget for sine medlemmer?

Bestemt ikke, måske er der blot SÅ mange arbejdsgivere der ikke ønsker at være bundet af en overenskomst, at Den Danske Model defacto er spillet fallit for en hel masse danske og udenlandske lønmodtagere på det danske jobmarked.

Når jobmarkedet således ser ud som det gør, så mener jeg ikke at det er realistisk at lade det op til “arbejdsmarkedets parter”, at sikre den almindelige lønmodtager ordentlige minimum rettigheder (arbejdsvilkår), det må og skal ske politisk, og hellere i dag end i morgen.

Hvorfor er nogle fagforeninger imod dette?

Nogle fagforeninger mener, at det er imod den fleksibilitet der eksisterer på det danske arbejdsmarked. Mit svar til denne udtalelse: Hvad skal den lønmodtager der ikke er sikret mindste rettigheder, og nok ikke kan se frem til disse i nærmeste fremtid, bruge fleksibilitetten til?

Onde tunger kunne også sige, at hvis der blev indført for mange lovfæstede mindste rettigheder, så mister fagforeningen sin eksistens berettigelse, og det er derfor de kæmper imod. Jeg mener dog fortsat at der vil være behov for fagforeninger, men i en mere moderne form, nemlig den der hedder, at være den juridiske sikring af lønmodtageren aftalebaseret rettigheder. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren ulovligt vælger at bryde ansættelseskontrakten, så kan fagforeningen hjælpe lønmodtageren med at håndhæve kontrakten gennem sagsbehandling, og i sidste ende, gennem domstolene.

Hvad er en lønmodtager?

DISCLAIMER

Denne artikel er alene udtryk for mine holdninger, og dermed hverken nuværende eller tidligere arbejdsgiveres holdninger.

Venligst Oskar Verdoner Møller