Kollektiv arbejdsret

Oversigt

Organisationer
- Hovedorganisationer
- Medlemsorganisationer
- Centralorganisationer
Aftaler
- Hovedaftaler
- Overenskomster
- Lokalaftaler
- Kutymer
Lovgivning

Organisationer

Organisationsdiagram kollektiv arbejdsret

Hovedorganisationer – Arbejdsgiver

DA – Dansk Arbejdsgiverforening
SALA – Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
KL – Kommunernes Landsforening
Danske Regioner
Finansministeriet

Hovedorganisationer – Lønmodtager

AC – Akademikernes Centralorganisation (Det er måske mere præcist at placere AC som en blanding mellem en hovedorganisation og en centralorganisation).
FTF – Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
Ledernes Hovedorganisation
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation (Tidl. LO – Landsorganisationen i Danmark). Sådan skriver hovedorganisationen december 2019 om sin rolle: “FH skal være et videncenter for arbejdsret til gavn for medlemsorganisationerne. FH skal formidle viden om kollektiv arbejdsret og om ansættelsesret.“

Medlemsorganisation, forbund og foreninger

For lønmodtagere (Fagforeninger):

Kan benævnes både medlemsorganisation, forbund, forening, fagforening, fagforbund osv. Det er ikke benævnelsen der er vigtigst, men hvordan en fagforening er indplaceret i organisationshierarkiet i kollektiv arbejdsret. Disse fagforeninger er typisk medlem af en hovedorganisation, der forhandler hovedaftaler, der er rammerne for fagforeningernes indgåelse og opsigelse af overenskomster. Til sammenligning med den civile proces, kan en hovedaftale sammenlignes med retsplejeloven og den enkelte overenskomst, som den materielle lovgivning som eksempelvis aftaleloven.

DJØF
IDA
ASE
HK
3F
BUPL
Business Danmark
Malerforbundet
PROSA
Politiforbundet

Da der findes et utal af fagforeninger i Danmark, er der her ikke tale om en fuldstændig opremsning.

Gul vs. Grøn fagforening

Der har gennem de senere år udviklet sig en kamp om medlemmer blandt de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger og de såkaldte “gule” fagforeninger.

De traditionelle fagforeninger har blandt andet indført en OK-mærkning, så lønmodtagere kan kende forskel på disse. Argumentet for at fagforeninger kan inddeles i gule og grønne foreninger, stammer nok primært fra de traditionelle fagforeninger, der, truet på deres medlemstal, har udråbt ikke overenskomstbærende og ikke fagspecifikke foreninger som “discount” fagforeninger og derfor gule.

Du kan læse mere om OK-mærket her!

For arbejdsgivere (Arbejdsgiverforeninger):

Dansk Industri
Horesta
Dansk Erhverv

Da der findes et utal af arbejdsgiverforeninger i Danmark, er der her ikke tale om en fuldstændig opremsning.

Centralorganisationer

En centralorganisation i den kollektive arbejdsret, er en sammenfattende betegnelse for det man kan kalde et kartel. Disse arbejdsretlige karteller, er sammenslutninger af forbund og medlemsorganisationer, der i fællesskab indgår overenskomster. En centralorganisation må ikke forveksles med en hovedorganisation, selvom det er en samling af forbund der typisk hører under samme hovedorganisation. Så udover at der findes hovedorganisationer og medlemsorganisationer herunder, så er der også centralorganisationer – en sammenslutning af medlemsorganisationer under en eller flere hovedorganisationer.

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO)
BAT-Kartellet
CO-Industri
Grafisk Industri- & Medie Kartel
Handelskartellet i Danmark
Centralorganisationen Søfart (CO-Søfart)
Centralorganisationen af 2010 (CO10)
Lærernes Centralorganisation
Sundhedskartellet

Aftaler

Hovedaftaler

Hovedaftaler indgås som navnet antyder mellem hovedorganisationer, centralorganisationer og/eller udenforstående arbejdsgivere (variationer kan forekomme).

Eksempler på hovedaftaler:

Hovedaftale mellem DA og FH

Overenskomsttyper

Overenskomsttyper inddelt efter aftaleparter:

Organisationsoverenskomster
Virksomhedsoverenskomster
- Særoverenskomster
- Tiltrædelsesoverenskomster

Overenskomsttyper inddelt efter aftaleindehold:

Normallønsoverenskomst
Mindste- og minimallønsoverenskomst
Nullønsoverenskomst

Organisationsoverenskomst

Organisationsoverenskomster indgås som navnet antyder, mellem 2 eller flere organisationer. Det er yderst sjældent at der indgås organisationsoverenskomster mellem hovedorganisationer, da de primært indgår hovedaftaler. Derfor er en organisationsoverenskomst som alt overvejende hovedregel, udtryk for en overenskomst der indgås mellem en arbejdsgiverorganisation (arbejdsgiverforening) og en lønmodtagerorganisation (fagforening).

Virksomhedsoverenskomst

Virksomhedsoverenkomster kan typeinddeles efter om de er indgået mellem en virksomhed og en fagforening, med egen særegne overenskomst, det som kaldes for en “særoverenskomst”. Den anden type er tiltrædelsesoverenskomsten, der ligeledes indgås mellem en virksomhed og en fagforening, men uden eller med meget lidt indhold, der blot binder virksomheden til at tiltræde (overholde) en allerede eksisterende overenskomst, eksempelvis en organisationsoverenkomst.

Normallønsoverenskomst

Normallønsoverenskomsten er kendetegnet ved, at den indeholder bestemmelser om det “almindelige” lønniveau, som virksomheder og lønmodtagere under overenskomsten kan forvente.

Mindste- og minimallønsoverenskomst

Mindste- og minimallønsoverenskomsten er kendetegnet ved, at den i modsætning til normallønsoverenskomsten, ikke fastsætter de lønninger der almindeligvis bør følges, men indeholder bestemmelser om lønniveauer der ikke bør aflønnes under. Det ligger altså i navnet, at der fastsættes “mindstelønninger” i overenskomsten og ikke den “normale løn”. Virksomheder bør derfor aflønne lønmodtagere under disse overenskomster højere end overenskomsten minimallønssatser.

Nullønsoverenskomst

Nullønsoverenskomsten indeholder i modsætning til både normallønsoverenskomster og mindste- og minimallønsoverenskomster ingen, eller ganske få bestemmelser om løn. Der hvor der er bestemmelser om løn, er det f.eks. for praktikanter og elever. Eksempel på en nullønsoverenskomst er Industriens Funktionæroverenskomst. I Industriens Funktionæroverenskomst står der i § 3, stk. 1:

“Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde
mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.”

Du kan finde den seneste udgave af Industriens Funktionæroverenskomst hos Dansk Industri.

Det er generelt sådan, at der inden for visse fag, typisk funktionærfag, ikke er taget stilling til lønniveauet i overenskomsterne, men alene er opsat en ramme for forhandling af lønnen lokalt.

Lokalaftaler

Her bør der skelnes mellem de aftaler der indgås på det offentlige og det private arbejdsmarked, selvom det principielt er det samme når man taler om lokalaftaler. Rammerne er nemlig principielt de samme, men måden de forhandles på er vidt forskellige.

Overordnet kan man sige, at en lokalaftale er en udfyldelse af overenskomsten på den enkelte arbejdsplads mellem arbejdsgiver og lønmodtagere.

Forskellen mellem Faglig Voldgift og Arbejdsretten

Arbejdsretten pådømmer primært brud på overenskomster og hovedaftaler, samt fortolkning og uddybning af hovedaftaler. Det følger af arbejdsretsloven § 9, stk. 1. Arbejdsretten hed i øvrigt tidligere “Den Faste Voldgiftsret”.

Heroverfor, bedømmer en Faglig Voldgift spørgsmål om udfyldning og fortolkning af overenskomster, men således hverken brud på overenskomster eller fortolkning af hovedaftaler. Det følger af arbejdsretsloven § 21.

Afskedigelsesnævnet

Organisationsfrihed

Positiv vs. negativ foreningsfrihed.

Man må ikke søge at tvinge en lønmodtager til at være medlem af en bestemt forening eller faglig organisation. Aftaler om eksklusiv- og fortrinsklausuler er således ugyldige efter foreningsfrihedsloven § 4 c.

Særlovgivning for den kollektive arbejdsret

LÆS OGSÅ om ansættelsesretlige klausuler!